Safe-R-View giver overblik
Omkostningerne til en komplet registrering af den samlede kørebaneafmærkning vil normalt være så store, at de ikke står i fornuftigt forhold til omkostningerne til selve afstribningsarbejdet. For at få mere og bedre trafikmarkering for pengene er det derfor en forudsætning at ressourcerne anvendes således, at de får den størst mulige positive effekt på trafiksikkerheden. Det kræver et dækkende overblik over kørebaneafmærkningens stand, hvilket fremgår af Saferoad Services Safe-R-View-rapport, der har til hensigt at minimere ressourceforbruget og skabe besparelser på både kort og lang sigt.
Kørebaneafmærkning øger trafiksikkerheden
Selvom kørebaneafmærkning ikke belaster de samlede vedligeholdelsesbudgetter nævneværdigt, udgør området en væsentlig del af trafiksikkerheden. Safe-R-View-rapporten omfatter en total visuel registrering, vurdering af slitagegrad og anslået restlevetid på al vejmarkering og afstribning inden for kommunegrænsen suppleret med specifikke målinger på Klasse 1-veje.
Kompetent rådgivning
Hos Saferoad Services giver vi dig den nødvendige rådgivning, og med en Safe-R-View-rapport får du det fornødne overblik over behovet for kørebaneafmærkning, ikke blot i indeværende år, men også i årene der kommer.
Safe-R-View sparer tid og ressourcer
En Safe-R-View-rapport giver et professionelt beslutningsgrundlag med et samlet overblik over kørebaneafmærkningens stand og funktionsegenskaber i form af en grafisk fremstilling kombineret med billeder og video af vejen. Der udarbejdes også en skematisk fremstilling af behovet for kørebaneafmærkning, der kan benyttes i den økonomiske beslutningsproces. Rapporten minimerer ressourceforbruget og sikrer en effektiv beslutningsproces.
Mulighed for tilpasning
Safe-R-View-rapporten kan leveres i en størrelse og et omfang, der passer den enkelte kunde. Rapporten kan eksempelvis udarbejdes i en ’Pixi-udgave’ til brug for rapportering og dokumentation. Safe-R-View-rapporten kan også bruges til en simpel registrering af, hvilke veje der har behov for genmarkering forud for den kommende sæson.
Ingen binding
En Safe-R-View-rapport fra Saferoad Services binder ikke kunden til at skulle benytte Saferoad Services til selve udførelsen af kørebaneafmærkningen. Etablering og vedligeholdelse af anbefalingerne i en Safe-R-View-rapport vil kunne ske med aktiv deltagelse af de parter, som kunden måtte ønske at inddrage i processen.