Om Saferoad Services
Saferoad Services er en del af Saferoad Gruppen, som er en af Europas førende leverandører af vejsikkerhed. Virksomheden har mere end 75 års historie.
Vi har netværket, viden og finansiel styrke til at være på forkant med innovation, kvalitet og kompetencer indenfor fremtidens løsninger til trafiksikkerhed og infrastruktur.
Saferoad Services har ca. 80 specialiserede medarbejdere i Danmark, som planlægger og udfører vejmarkeringer i hele landet ud fra adresser på Sjælland, Fyn og i Jylland.
Saferoad Gruppen mere end 2.500 medarbejdere fordelt på et halvt hundrede adresser rundt i mere end 21 europæiske lande.
Saferoad Services samarbejder med danske kommuner og vejdirektoratet om at udvikle og udrulle vejmarkeringer. Vi skal hele tiden tilstræbe at forbedre trafiksikkerheden og gøre vejnettet klar til stadig mere intelligente køretøjer.
De senere år har Saferoad desuden i stigende grad også leveret markeringer til private veje, P-pladser og logistikejendomme samt dekorationer til legepladser.
Som et mindre selskab i Saferoad Gruppen, der agerer på et mindre marked, har Saferoad Services mulighed for at afprøve ny og renere teknologi. Det gælder fx de efterhånden mange investeringer i mindre og eldrevne biler og eltrailere til vejmarkering.
Vi er allerede kommet langt med at nedbringe CO2-udledningen fra vores arbejde. Det gør vejmarkeringen i Danmark mere klimavenligt, og samtidig viser vi vejen for vores kolleger på de større, europæiske markeder. Og det vil vi fortsætte med.